Bliver du HJERNEVASKET?

Opdateret: 6. sept. 2019

Du tænker ca. 60.000 tanker hver dag og hvis du skal være helt ærlig, hvor mange % af dine tanker er så positive?

Er det mere eller mindre end 50 % ?

Hvor mange af dine tanker handler om, at du taler grimt til dig selv? Skælder dig selv ud eller taler ned til dig selv?

Er det mere eller mindre end 50 % ?

95% af vores tid er det vores ubevidste sind der fylder eller styrer os, vores handlinger og tanker. Det vil sige at 95% af dine tanker er ubevidste, de kører bare derud af, uden at du egentlig bemærker indholdet og kvaliteten af dem.

Prøv lige at stoppe op engang og mærk efter og nu skal du være HELT ÆRLIG. Er det ofte i løbet af dagen at du f.eks. tænker: ”Det kan jeg nok ikke finde ud af” eller ”Det tør jeg ikke” eller ”Jeg er for tyk, jeg kan ikke tabe mig” eller ”Det kan jeg ikke tage mig sammen til” eller ”Mit liv er noget lort og der er ingenting der fungerer for mig”

Hver gang du tænker en negativ eller nedgørende tanke om dig selv, skal du tænke 20 positive tanker for at nulstille den negative energi. Er det ikke lidt vildt at vi frivilligt er vores egen værste kritiker. Vi hjernevasker frivilligt os selv, næsten hele dagen!!

Prøv at forestille dig, at hver gang du tænker en negativ tanke om dig selv skal du gå hen til en du elsker og sige det samme til den person. Altså hvis du f.eks. tænker: ”Hold nu k… hvor er jeg en dårlig ven, jeg svigter bare alle dem jeg elsker” - så skal du sige det samme til din bedste ven - hvordan tror du lige at din ven vil føle hvis du siger det til ham/hende?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil blive dybt chokerede, sårede og mega kede af det.

Hvorfor er det så lige at du synes det er helt ok at tale sådan til dig selv? Du bliver jo ligeså ked af det, men det er måske ikke så vigtigt hvordan du selv har det?

Jeg ved godt at jeg måske er lidt hård ved dig lige nu, men det er desværre sandheden for SÅ MANGE mennesker. Vi har så mange dårlige vaner og negative tankemønstre at vi ikke altid selv kan se det. Det kan være svært at fange vores ubevidste tanker i løbet af en travl dag, men det er et vigtigt arbejde at øve dig i at blive mere bevidst om dine tankemønstre.

Hvis du er så heldig at have ferie nu, er det en god anledning til at lave nogle simple øvelser så du bliver mere bevidst om hvor hård du er ved dig selv i løbet af en dag. Jeg ved godt, at ferietid alt andet lige er en tid hvor man er meget mere positiv og afslappet end en travl hverdag, men derfor er øvelsen nu god alligevel, da det hele handler om, at du skal være bedre til at rydde op i negative vaner og forlange en bedre mental hygiejne.



0 visninger

5600 Faaborg - Denmark

Mail: mette.willum@hotmail.com

Tel.: 28 58 83 35

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

© 2019 by Mette Willum

CVR 39783908